Nord Energi Fonden kan støtte lokale formål/projekter indenfor forsyningsområdet til erhvervsudvikling, forskning, sundhedsfremmende foranstaltninger, kultur, fritid, idræt og sport.
- Erhvervsudvikling karakteriseret ved igangsætning af nye projekter, som skaber nye arbejdspladser eller er til gavn for lokalområdet. Turistmæssige aktiviteter som gavner eller styrker kendskabet til lokalområdet.
- Forskning – både grundforskning og anvendt forskning – med stærk tilknytning og gavn for lokalområdet
- Kultur: Støtte til kulturelle eller sociale aktiviteter blandt vore andelshavere, som skaber værdi og/eller styrker fællesskabet i lokalområdet. Der gives også støtte til projekter, som er med til at øge kendskabet til lokalområdet.
- Idræt- og sportsområdet: Nord Energi vil støtte éngangsprojekter eller opstart af årligt tilbagevendende begivenheder, som forventes at kunne hvile i sig selv efter opstartsperioden. Éngangsprojekter kan være etablering af nyt klubhus, nyt lysanlæg, kunststofbane, m.v.
Nord Energi vil alene indgå deciderede sponsorater med klubber, som agerer i landets bedste rækker. Undtaget herfra er håndbold og fodbold, hvor sponsorater også kan indgås med klubber, der agerer i landets næstbedste række.
Når vi uddeler støtte, har vi fokus på andelshaverværdi, lokal værdiskabelse eller branding af Nord Energi og lokalområdet.
Hvem kan få støtte ?
Foreninger, institutioner, klubber og enkeltpersoner som er hjemmehørende i Nord Energis forsyningsområde, har stærk tilknytning til lokalområdet og/ eller laver projekter til gavn for lokalområdet.
Nord Energi støtter ikke:
- Politiske partier og foreninger
- Religiøse organisationer eller religiøse formål
- Den egentlige drift af foreninger, institutioner, klubber og organisationer
- Studieture eller aktiviteter uden for lokalområdet