Repræsentantskabsvalg 2025

Som andelsselskab er Nord Energi ejet af forbrugerne.
Det betyder, at du og jeg samt 100.000 andre lokale forbrugere med tilslutning til Nord Energis elnet i fællesskab ejer Nord Energi.

Nord Energi er dit lokale elnet- og fibernetselskab og arbejder for lokal vækst og udvikling af lokalområdet deraf vores vision:

Dit, mit og vores Nord Energi – infrastruktur til lokal vækst, udvikling og grøn omstilling.

Repræsentantskabsmøde
Bestyrelsesformand

Som medejer har du mulighed for at stille op til Nord Energis repræsentantskab og gøre din indflydelse gældende.

Repræsentantskabet er Nord Energis øverste myndighed og består af 70 medlemmer valgt i 10 valgområder. Medlemmerne er forbrugernes stemme i repræsentantskabet og er med til at sætte retningen for koncernen.

Som repræsentantskabsmedlem er du desuden med til at vælge Nord Energis bestyrelse, ligesom du selv har mulighed for at stille op til bestyrelsen.

Lyder det interessant, så send os allerede nu en mail på valg@nordenergi.dk med dit navn og adresse, så hører du fra os, når vi nærmer os opstillingsperioden, som finder sted i foråret/forsommeren 2025, mens selve valget afvikles i oktober 2025.

 

Repræsentantskabets 10 valgområder i Vendsyssel

Valgområde 1: Gl. Skagen Kommune med 7 medlemmer
Valgområde 2: Gl. Hjørring Kommune med 16 medlemmer
Valgområde 3: Gl. Hirtshals Kommune med 7 medlemmer
Valgområde 4: Gl. Sindal Kommune med 4 medlemmer
Valgområde 5: Gl. Frederikshavn Kommune med 3 medlemmer
Valgområde 6: Gl. Sæby Kommune med 5 medlemmer
Valgområde 7: Brønderslev Kommune med 6 medlemmer
Valgområde 8: Jammerbugt Kommune- Gl. Løkken/Vrå Kommune med 3 medlemmer
Valgområde 9: Gl. Hals Kommune med 7 medlemmer
Valgområde 10: Gl. Aalborg Kommune 12 medlemmer

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System