menulinie_1.png
01-04-2020Tilbage
Pressemeddelelse d. 31/3 2020


Fibernettet udrulles fortsat og bruges flittigt i disse dage

Logo fibernet 2020

I disse dage hvor det meste arbejde og undervisning foregår hjemmefra, bliver der også stillet større krav til båndbredde og stabilitet på internettet i de nordjyske hjem.


Hos Nord Energi Fibernet ses det tydeligt at Vendsyssel og Læsø, som resten af Danmark, er ”sendt hjem” og må klare såvel arbejde, undervisning og diverse underholdning til både store og små. ”Vi kan tydeligt se at der de sidste 10-12 dage er sket en stigning i forbruget, og det er ikke kun i peak perioder, men nærmere fordelt udover hele dagen” udtaler Direktør hos Nord Energi Fibernet Christian Frost Lauritsen, og fortæller samtidigt ”fibernettet er bygget til at kunne håndtere det øgede forbrug, og samtidigt har langt de fleste kunder på fibernettet et bredbåndsabonnement der giver mulighed for kunne udnytte det til netop den store aktivitet”.


Nord Energi Fibernet har igennem de sidste dage set en stigning af det gennemsnitlige forbrug med omkring 55 % pr. dag, hvoraf en langt større del af trafikken er på upload i forhold til hvad der normalt ses, her skal halvdelen af den samlede stigning nemlig findes. Det skyldes i høj grad at flere arbejde hjemme og mange skolebørn nu får undervisningen i hjemmet. Dertil følges der også mere med i nyheder, ses diverse film og serier via streaming, og selvfølgelig, at både folkeskolen og andre uddannelsessteder klarer undervisningen online i disse dage. Der er dog forsat kapacitet til rådighed, og fibernettet har ingen problemer med at håndtere den øgede belastning.


Arbejder forsat videre med udrulning og installation

Samtidigt med at der skal sikres drift af de nuværende kunder, forsætter Nord Energi Fibernet også arbejdet med at etablere fibernet til de husstande i forsyningsområdet som endnu ikke har fået fibernet. ”Vi følger selvfølgelig de forholdsregler og anbefalinger der udstikkes fra myndighederne side, samtidigt med at vi overholder vores aftaler om bl.a. at installere fiber til de kunder som allerede har aftale om dette, samt udrulning af fibernet i nye områder. Vi ved også at mange netop har valgt fiber, da de har brug for hurtigere og mere stabilt bredbånd i hustanden og især i disse tider.” siger Christian Frost Lauritsen. ”Vi har ikke oplevet ret mange aflysninger, men tværtimod en stor forståelse for de forholdsregler både kunderne og vi selv må tage i disse tider” siger Direktøren.


Nord Energi Fibernet arbejder som nævnt forsat med etableringen af fibernettet, og forventer fortsat at følge planen om at kunne tilbyde alle andelshavere og borgere adgang til fibernettet, i fiberforsyningsområdet, inden udgangen af 2020.


Kontaktinfo:

Christian Frost Lauritsen, Direktør Nord Energi Fibernet. Mobil 51541110


menulinie_1.png

newsheader

 

Nord Energis fibernet er klar til internet og tv fra Altibox 

Læs mere

Årsrapporten 2019

Billed årsrapport 2019 

Læs mere

Samarbejdsaftale gør Kviknet til den 5. udbyder med adgang til Nord Energis Fibernet

Læs mere


Fibernettet udrulles fortsat og bruges flittigt i disse dage

Logo fibernet 2020

Læs mere
Nord Energi ● Ørstedsvej 2 ● 9800 Hjørring ● Telefon 99 24 56 56 ● info@nordenergi.dk
INFORMATION
OM BRUG AF COOKIES

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.